Flere sprog er en ressource, derfor arbejder vi med sprog og kultur i uddannelserne med det formål, at sprog skal ses som en integreret del af elevens uddannelse gennem hele forløbet og elevens sproglige udvikling skal aktiveres i alle fag og i alle arenaer.
Vi arbejder på, at alle professionelle omkring eleven har viden om og konkrete værktøjer til at kunne sprogstøtte eleven både i skole og i oplæring.
På Social- og Sundhedsskolen Fyn er vi fire ansatte med særlige kompetencer inden for dansk som andetsprog – DSA.
Vi har et tæt samarbejde med elever, kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af alle kommunerne på Fyn og region Syd, så kontakt os, hvis I har spørgsmål eller har brug for sparring.
Skolen har formuleret en sprogpolitik, som danner grundlag for vores tilgang til elevgruppen og arbejdet med deres sproglige kompetencer. Skolens korps af dansk som andetsprogs-undervisere arbejder allerede i tråd med sprogpolitikken, som både opstiller nogle klare værdier for arbejdet og giver guidelines til undervisningsforberedelse. Læs mere om vores sprogpolitik her.

E-mail: begr@sosufyn.dk

E-mail: ankl@sosufyn.dk

E-mail: piso@sosufyn.dk

Flersprogede elever på Social- og Sundhedsskolen Fyn anbefales at deltage i sprogstøtte-værksted 2 moduler ugentligt i deres skoleperiode, så sproget ikke bliver en hindring for læring.
De flersprogede elever kan også modtage sprogstøtte i sprogværkstedet under oplæringen 2 gange månedligt i tidsrummet kl. 11.00 – 15.15.
Der er også mulighed for cykeltræning i sprogstøtte-værkstedet.

Sådan tilmeldes eleven sprogstøtteværkstedet på Social- og Sundhedsskolen Fyn
Når en elev starter på en uddannelse, vurderes den enkelte elevs behov for sprogstøtte i form af den lille eller store sprogstøtte-pakke.
I skoleperioderne på hele uddannelsen (fra Grundforløb 1/Grundforløb+ - Grundforløb 2 - Hovedforløb) i TTF (tværfaglige moduler på alle uddannelser med tid til fordybelse)
I skoleperioderne på hele uddannelsen (fra Grundforløb 1/Grundforløb+ - Grundforløb 2 - Hovedforløb) i TTF (tværfaglige moduler på alle uddannelser med tid til fordybelse) samt sprogstøtte på skolen i oplæringsperioderne 2 gange om måneden.
Særlige aftaler om andre dage og tidspunkter kan aftales på Svendborg- og Middelfart-skolerne.
I sprogstøtte-værkstedet foregår undervisningen på hold eller i grupper på en af skolens lokationer (Odense, Svendborg eller Middelfart). Dette vil fremgå af elevens skema i Studie+.
Ved ansættelse af elev, orienteres ansættende myndighed om skolens anbefaling for sprogstøtte i oplæringen. Ansættende myndighed giver derefter tilsagn til skolen om hvorvidt eleven deltager i sprogstøtten i oplæringen. Skriv til: DSAteam@sosufyn.dk
Eleven kan afmeldes sprogstøtte-værkstedet efter aftale med ansættende myndighed.
Hvis eleven er forhindret i at deltage, melder eleven afbud til sprogstøtteværkstedet på dsateam@sosufyn.dk.
Blangstedgårdsvej 4
5220 Odense SØ
EAN: 5798000558076
A P Møllers Vej 39
5700 Svendborg
EAN: 5798000561168
Østre Hougvej 101A
5500 Middelfart
EAN: 5798000561175
29575746
Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • Persondatapolitik • Tilgængelighedserklæring • Whistleblowerordning