Denne 5 dage lange uddannelse, “Det meningsfulde liv”, er hos Social- og Sundhedsskolen Fyn den tredje i en uddannelsesrække, der starter med “Personer med demens- sygdomskendskab basis + overbygning” samt “Samspil med mennesker med ændret adfærd og demens”. Uddannelsen bygger dermed ovenpå det lærte fra disse to uddannelser.
Uddannelsesrækken henvender sig til dig, der er social- og sundhedshjælper eller -assistent og dagligt arbejder med borgere med demens og har brug for udvidede kompetencer indenfor demensområdet. Andre faggrupper eller ufaglærte kan også have gavn af uddannelsesrækken.
Denne uddannelse fokuserer på, at liv med demens skal fortsat være meningsfyldt for det enkelte menneske. Vi udfolder den personcentrerede omsorg og bruger blandt andet VIPS-modellen til at sikre os, at personcentreret omsorg ikke kun er noget, vi siger, men også noget vi gør.
Med blandt andet livshistorien som udgangspunkt får du redskaber til at støtte den demensramte i aktiviteter, som giver mening for ham eller hende. Vi arbejder med bl.a. med velfærdsteknologi, demensvenlig indretning og betydning af sang og musik i demensomsorgen.
Herudover har vi fokus på samarbejdet med de pårørende og kommunikation. Principperne i Marte Meo-metoden introduceres.
Ved hjælp af oplæg, cases, gruppearbejde og med udgangspunkt i din praksiserfaring er der under hele uddannelsen fokus på at øge din viden, færdigheder og kompetencer i dit arbejde hos det demensramte menneske, og du bliver støttet i at anvende dette, når du er tilbage i din praksis.
Undervisningsdage:
Uge 49: tirsdag, onsdag og torsdag
Uge 50: onsdag og torsdag
Som ledig vil dine muligheder for uddannelse afhænge af, om du er medlem af en a-kasse, om du allerede har en uddannelse, og hvor lang uddannelsen er.
Dine muligheder for uddannelse kan fx være 6 ugers jobrettet, erhvervsuddannelse på dagpenge og kurser under den regionale uddannelsespulje.
Se dine muligheder for at tage uddannelse som ledig.
https://www.voksenuddannelse.dk/kun-ledige
Når du som virksomhed indgår en aftale om efteruddannelse med en eller flere medarbejdere, har du mulighed for at søge økonomisk støtte, fx til dækning af løn og transport.
Støttemulighederne afhænger bl.a. af, hvilken type uddannelse dine medarbejdere deltager i og deres uddannelsesbaggrund.
Se mulighederne for økonomisk tilskud og støtte, når dine medarbejdere deltager i efteruddannelse.
https://www.voksenuddannelse.dk/okonomi
Voksne der deltager i efteruddannelse, kan have mulighed for at søge økonomisk støtte. Det kan være tilskud til deltagerbetaling, fx fra Omstillingsfonden eller kompetencefonde, og det kan være støtte til dækning af løntab, fx VEU-godtgørelse.
Dine muligheder for støtte afhænger af flere ting, bl.a. hvilken type uddannelse du ønsker at starte på, og om du allerede har en uddannelse.
Se dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte, når du tager uddannelse for voksne.
https://www.voksenuddannelse.dk/okonomi
Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • Persondatapolitik • Tilgængelighedserklæring • Whistleblowerordning