Sosu undervisning

Har du en høj sundhedsfaglig uddannelse fra et land uden for EU? Her kan du se, om På vej til faglært SSA er en mulighed for dig – og hvordan du kommer i gang.

Kandidat til på vej til faglært

Forside / På vej til faglært – SSA / Kandidat til på vej til faglært

8 måneder

13 AMU-forløb
18 ugers oplæring
Sprogundervisning og -støtte

På vej til faglært SSA

På vej til faglært SSA er et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for dig, der allerede har en høj sundhedsfaglig uddannelse fra et land uden for EU.

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Jordemødre
  • Tandlæger

Forløbet bygger videre på dine kompetencer og kombinerer AMU-undervisning, dansk og oplæring. Målet er, at du bliver uddannet social- og sundhedsassistent på ca. 8 måneder.

Det skal være på plads

  • Du skal have en relevant høj sundhedsfaglig uddannelse fra et land uden for EU og et opholdsgrundlag, der giver mulighed for at deltage i forløbet.
  • Du skal have et opholdsgrundlag, der giver mulighed for deltagelse i forløbet. Har du ophold efter UDL § 9 i, § 9 m eller § 9 n kan du være omfattet.
  • Din uddannelse skal være vurderet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
  • Du skal have bestået dansk prøve 3.
  • Inden du starter, skal du desuden have været ansat som ufaglært i en kommune i minimum 14 dage op til forløbet.

Egenbetaling for elever
Det koster 3.617,35 kr. at gennemføre uddannelsen. Beløbet dækker de seks indkaldelsesdage under EUV2-forløbet med blandt andet generhvervelse af førstehjælp, brandbekæmpelse, prøvevejledning samt prøver i Dansk C og farmakologi og den afsluttende prøve.

Er du i tvivl? Social- og Sundhedsskolen Fyn hjælper gerne med at vurdere, om forløbet er relevant for dig.

Sådan kommer du i gang

Er du interesseret i forløbet? Her kan du se, hvordan du kommer fra den første henvendelse til opstart.
01

Kontakt skolen

Kontakt os, hvis du er interesseret i forløbet. Vi hjælper med at afklare, om det kan være relevant for dig.
02

Send din dokumentation

Du sender dokumentation for din sundhedsfaglige uddannelse og de oplysninger, vi har brug for til at vurdere din mulighed for at deltage.
03

Vi vurderer dine muligheder

Social- og Sundhedsskolen Fyn gennemgår din dokumentation og giver dig besked om, hvad næste skridt er.
04

Ansættelse

For at starte på forløbet skal du være ansat som ufaglært i en kommune i minimum 14 dage inden din individuelle kompetencevurdering.
05

Du starter på forløbet

Når det nødvendige er på plads, bliver du tilmeldt og kan begynde din vej mod at blive faglært social- og sundhedsassistent.

Undervisning på tværs af landet

Du kan deltage i forløbet, uanset hvor i landet du bor. En stor del af undervisningen foregår online, så du kan følge undervisningen tæt på din hverdag. De dage, hvor undervisningen kræver fysisk fremmøde, mødes du med de øvrige deltagere på SOSU Fyn.

Mød Anu 

Anu er uddannet læge fra Sri Lanka og er i gang med vejen til at blive social- og sundhedsassistent i Danmark.

I filmen fortæller hun om sit forløb, undervisningen og vejen mod at blive faglært SSA.

Vejen til faglært SSA

På vej til faglært SSA kombinerer AMU-forløb, danskundervisning og oplæring med afsæt i kandidatens eksisterende sundhedsfaglige kompetencer. Det samlede forløb varer ca. 8 måneder.
Ansat som ufaglært
1.
Ansættelse
Du bliver ansat som ufaglært i en kommune og skal være ansat i minimum 14 dage, inden du starter på forløbet.
2.
Individuel kompetencevurdering
Du starter med 2 dages kompetencevurdering, hvor du også får sprogscreening, IT-opsætning og introduktion til forløbet.
3.
AMU og dansk
Du gennemfører 13 AMU-forløb kombineret med dansk som andetsprog og Dansk C som selvstudie.
Ansat som elev
4.
Realkompetencevurdering
Dine kompetencer bliver vurderet, så dit videre uddannelsesforløb kan tilrettelægges.
5.
Oplæring
Du fortsætter på EUV2 og har 18 ugers oplæring – 8 uger i psykiatrien og 10 uger i kommunen.
6.
Faglært SSA
Du afslutter med prøver og bliver uddannet social- og sundhedsassistent.

Er du interesseret i forløbet?

Har du en sundhedsfaglig uddannelse fra et land uden for EU og vil du høre, om På vej til faglært SSA kan være en mulighed for dig?

Kontakt os – så hjælper vi dig med at afklare, om du er i målgruppen, og hvad dit næste skridt er.

Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • Persondatapolitik • Tilgængelighedserklæring • Whistleblowerordning

Søg
Skip to content