Direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn, Mogens Kragh Andersen, går på pension
Efter 17 år i direktørstolen for Social- og Sundhedsskolen Fyn har Mogens Kragh Andersen besluttet at gå på pension. Dette sker fra 1. marts 2019, og med afvikling af ferie vil Mogens Kragh Andersens sidste arbejdsdag på Social- og Sundhedsskolen Fyn ligge kort før juleferien i december 2018.
“Det har krævet grundige overvejelser og drøftelser med min familie at nå frem til beslutningen om at gå på pension. Jeg tror, alle ved, hvor glad jeg er for mit arbejde og hvor spændende, jeg synes, det er. Især når jeg ved, hvilken fantastisk arbejdsplads med gode kolleger, jeg siger farvel til. Men jeg mener, tidspunktet er rigtigt, og jeg glæder mig til at få mere tid til at sparke til en bold og være sammen med min familie”, siger Mogens Kragh Andersen.
Bestyrelsen har igangsat en proces for et ansættelsesforløb af en ny direktør, som vil tiltræde den 1. januar 2019 eller snarest der efter. Indtil da fortsætter Mogens Kragh Andersen sit arbejde i spidsen for Social- og Sundhedsskolen Fyn:
“Jeg vil glæde mig til at fortsætte mit arbejde med at drive skolen i samarbejde med ledere og medarbejdere i de kommende fire måneder, og jeg vil gøre mit yderste for at direktørskiftet sker så gnidningsfrit som muligt”, siger Mogens Kragh Andersen.
Kontaktperson
Har du spørgsmål mv., kan du kontakte direktør Mogens Kragh Andersen
moan@sosufyn.dk / tlf. 61 67 66 85.

Blangstedgårdsvej 4
5220 Odense SØ
EAN: 5798000558076
A P Møllers Vej 39
5700 Svendborg
EAN: 5798000561168
Østre Hougvej 101A
5500 Middelfart
EAN: 5798000561175
29575746
Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • Persondatapolitik • Tilgængelighedserklæring • Whistleblowerordning