FRA SOCIOLOG TIL SOSU-ASSISTENT

Hun havde den lange uddannelse, og hun havde det fede job. Men for den sociologiuddannede Sandra Rasmussen fra Nyborg, var det stadig ikke ideelt. For hun sad bag et skrivebord og lavede Excelark og projektbeskrivelser, i stedet for at arbejde med mennesker.

“Jeg kunne bare mærke, at jeg sad på den forkerte side af skrivebordet. Jeg skrev om mennesker, i stedet for at komme ud og arbejde direkte med dem. Da min tidsbegrænsede projektlederansættelse sluttede, kunne jeg bare mærke, at jeg skulle noget helt andet”, fortæller Sandra Rasmussen.

Uddannelsen til SOSU-assistent blev den helt rigtige løsning for Sandra Rasmussen, der nu skal i gang med sin tredje praktik, inden hun går på barsel.

Det føles ikke rigtigt

Sandra Rasmussen har altid klaret sig godt i skolen, og hele hendes omverden var enige om, at hun skulle på gymnasiet og derefter på universitetet.

Men da Sandra Rasmussen blev færdig med sin kandidatuddannelse i sociologi, kunne hun mærke, at hun have valgt forkert. Hun ville godt arbejde sammen med mennesker, i stedet for kun at skrive om dem – og det nagede.

“Jeg tænkte, at nu havde jeg fået den her uddannelse, og så måtte jeg holde fast. Jeg fik et midlertidigt projektlederjob i Odense Kommune, hvor jeg sad med budgetter, Excelark og holdt møder. Men jeg begyndte at misunde de af mine kolleger, der rent faktisk kom ud blandt andre mennesker. Jeg misundte dem relationsarbejdet og den nære kontakt. Så jeg begyndte at undersøge, hvad der kunne lade sig gøre.

SOSU gav mening

Oprindeligt havde Sandra Rasmussen tænkt, at hun ville søge ind på pædagoguddannelsen, men hun havde opbrugt al sin SU. En veninde, der selv var SOSU-assistent, gjorde hende opmærksom på, at SOSU-assistentelever får elevløn under uddannelsen, og uddannelsen giver adgang til at arbejde i psykiatrien.

“Det var en øjenåbner. Jeg vidste slet ikke, at du som SOSU-assistent kunne arbejde i psykiatrien, og jeg vil jo nemlig rigtig gerne arbejde med udsatte unge eller psykisk syge. Og når jeg samtidig synes, at hele fagligheden omkring medicin er super spændende, så var det jo faktisk et rigtig godt uddannelsesvalg for mig”.

Efter at have sendt sin ansøgning blev Sandra Rasmussen indkaldt til en realkompetencevurdering. Her skulle Sandra løse nogle praktiske og skriftlige opgaver med relation til SOSU-området, og efterfølgende havde hun en samtale med en uddannelsesvejleder og en underviser. De kunne ud fra realkompetencevurderingen fortælle hende, at hun kun kunne få forkortet sit grundforløb med 8 uger. Det betød, hun kun skulle være på SU i knap 3 måneder, før hun kunne få elevløn på hovedforløbet.

“Det betød rigtig meget for min økonomi, at jeg kun skulle på SU i kort tid, for der er immervæk en stor forskel på SU og elevløn”, fortæller Sandra Rasmussen.

Økonomien og familielivet

Sandra Rasmussen lægger ikke skjul på, at man får et dyk i indtægt, når man bliver studerende. Hun har også måtte sælge sin bil og skære lidt i budgettet – men det er slet ikke uoverkommeligt:

“Selvfølgelig kan jeg ikke opretholde den samme levestandard, men min datter og jeg mangler ikke noget. Elevløn er jo også en del mere end SU, så det har slet ikke været så slemt, som man kunne frygte. Især ikke, når jeg ved, at jeg uddanner mig til noget, jeg brænder for.

Sandra Rasmussen er nu gravid med sit andet barn, men det har slet ikke været bøvlet at få barsel og uddannelse til at hænge sammen.

“Det har slet ikke været et problem at få planlagt barslen, og min uddannelsesvejleder er så støttende i det hele. Jeg må sige, at i praktikken har de virkelig taget hensyn til mig og graviditeten. De har på forhånd har vurderet, hvilke borgere, der er for tunge at have i plejen alene, og de har fuld forståelse for min situation og tager alle sikkerhedsforanstaltninger. Det giver mig en stor tryghed”, fortæller Sandra Rasmussen.

For en enlig mor kunne udsigten til lektier og opgaveskrivning i sig selv virke afskrækkende nok, men også det har Sandra Rasmussen været positivt overrasket over:

“Der er selvfølgelig lektier, og der er en stor faglighed, som man skal tillære sig. Men min erfaring er, at vi faktisk har tid i skolen til at få læst og lavet lektier. Det har gjort det nemmere at få familielivet og hverdagen til at gå op”.

Overrasket over glæden ved at arbejde med ældre

For Sandra Rasmussen har der særligt været en ting ved SOSU-faget, som har krævet lidt overvindelse. Arbejdet med de ældre har aldrig rigtig tiltalt hende, og den meget personlige kontakt med mennesker krævede, at hun overvandt nogle grænser:

“Jeg var lidt nervøs for arbejdet med del ældre. Jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle tale med dem om. Og du kommer meget hurtigt tæt på mennesker, som du ikke kender, og der var nogle grænser, jeg skulle arbejde med. Men der er det jo fedt, at vi kommer så meget ud i praktik, for så får vi prøvet os selv af i relationsarbejdet. Særligt min praktik i hjemmeplejen har virkelig givet mig meget både personligt og fagligt. Her kunne jeg arbejde meget selvstændigt, jeg skulle hvile i mine egne observationer og vurderinger, og virkelig stole på min faglighed. Det var helt vildt fedt, og det gav mig en faglig modenhed”.

Sandra Rasmussen har stadig en drøm om at arbejde i psykiatrien, men hun er i højere grad også begyndt at se sig i de traditionelle SOSU-assistent stillinger. Her har hun også noget nær jobgaranti, for i de kommende år vil manglen på uddannet SOSU-personale blive større.

Fakta

Navn: Sandra Rasmussen

Alder: 33 år

Bopæl: Nyborg Kommune

Familie: Mor til Clara på 10 år og en lille ny, der kommer til verden i efteråret.

Tidligere erfaring: Uddannet sociolog fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet i Odense Kommune på et projekt om antidoping.

FRA SOCIOLOG TIL SOSU-ASSISTENT

Odense

Svendborg

Middelfart

CVR

Uddannelser

Oplæringen

Om skolen

Til elever