Uddannelsen som pædagogisk assistent er for dig, som drømmer om at gøre en forskel for børn og unge, eller voksne der har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Bosteder. Opholdssteder. Børnehaver. Vuggestuer. Uddannelsen til pædagogisk assistent kan tage dig mange steder hen, og du bliver rustet til det pædagogiske arbejde, hvor leg og ansvar går hånd i hånd. Under uddannelsen får du rig mulighed for at sætte din kreativitet i spil, udvikle dine samarbejdsevner og bruge din empati – både på skolen, hvor vi arbejder praktisk med det faglige, og i oplæringen, hvor du bruger din viden i arbejdet med små og store mennesker. Du får elevløn under hovedforløbet af din uddannelse – både når du er i skole og ude i oplæringen.
Alle vores uddannelser starter med et grundforløb.
Du skal søge ind på grundforløb 1, hvis:
Du skal søge ind på grundforløb 2, hvis:
Grundforløb 1 og grundforløb 2 varer hver 20 uger.
På pædagogisk assistent-uddannelsen er der begrænset antal pladser på grundforløb 2. Du skal derfor gennem et særligt ansøgningsforløb, for at få plads. Hvis du vil vide mere om ansøgningsprocessen, kan du kontakte vores uddannelsesvejledere.
Hvis du har relevant erhvervserfaring inden for det pædagogiske område, eller du fx har en studentereksamen, kan du få afkortet din uddannelse til pædagogisk assistent. Du skal have en samtale med vores vejledere for at finde ud af præcist hvor meget.
Når du har færdiggjort dit grundforløb, skal du på hovedforløbet. Det varer 2 år og 1 måned og 2 uger. For at blive optaget på hovedforløbet skal du søge en elevplads i en kommune.
GRUNDFORLØB
Du kan få plads på uddannelsens grundforløb, hvis du lever op til følgende adgangskrav:
Du har bestået folkeskolens afgangsprøve, eller tilsvarende uddannelse.
Det kan fx være:
Hvis du har taget en uddannelse, som svarer til FVU Matematik trin 2 i et andet land, skal du kunne dokumentere niveauet af din beståede uddannelse og kunne overføre det til danske niveauer.
Husk altid at sende os dokumentation for din uddannelse med de højeste beståede niveauer.
HOVEDFORLØB
For at få adgang til hovedforløbet, skal du have et gyldigt og bestået grundforløb 2. Har du afsluttet dit grundforløb 2 før januar 2016, skal du kontakte uddannelsesvejledningen for at finde ud af, om det matcher adgangskravene til hovedforløbet.
Klik på en destination
og læs mere om vores 3 skoler
Odense - Middelfart - Svendborg
I Odense har vi højt til loftet – både i bogstavelig og overført betydning. Her kan du udfolde din faglighed og udvikle dig selv i et pulserende studiemiljø, hvor der er plads til dig uanset hvordan du, dine ambitioner og karrieredrømme ser ud.
Social- og Sundhedsskolen Fyn i Odense ligger på adressen Blangstedgårdsvej 4-8 i Odense SØ, hvor vi udbyder SOSU-uddannelserne, uddannelsen til pædagogisk assistent, EUX Velfærd og videreuddannelser. Skolen er placeret tæt på letbane og buslinjer og med adgang til naturskønne områder.
I Svendborg lægger vi vægt på fællesskabet, nærheden og pladsen til at udfolde dine drømme og ambitioner
Social- og Sundhedsskolen Fyn i Svendborg har hjemme på A P Møllers Vej 39 i gåafstand fra Svendborg Vest station og tæt på flere buslinjer. Ved skolen er der gode muligheder for parkering af både bil og cykler. Skolen er placeret tæt på grønne områder, tæt på vand og skov – og vi er gode til at udvide klasserummet herud. Indvendig fremstår skolen lys og luftig med flere fællesarealer og kroge til faglig fordybelse.
På skolen i Middelfart har vi viljen til vækst. Vi er modige og kreative, og det vi ikke har i størrelse, har vi i engagement og nærvær.
Social- og Sundhedsskolen Fyn i Middelfart har hjemme på adressen Østre Hougvej 101.Skolen er placeret i naturskønne omgivelser tæt på skov og vand. Bygningen deler vi med kursister og undervisere fra HF+VUC Fyn, og som tætteste nabo har vi Middelfart Gymnasium. Vi har gode parkeringsmuligheder, og bus og tog inden for gåafstand.
I løbet af din uddannelse har du flere forskellige fag, der alle sammen ruster dig til det arbejdsmarked, du skal ud på.
Dine fag er opdelt i to kategorier: Grundfag og uddannelsesspecifikke fag:
Dine grundfag bl.a. dansk, engelsk.
Dine uddannelsesspecifikke fag er bl.a.
På Social- og Sundhedsskolen Fyn tror vi på, at du skal lære det, du skal bruge, og du skal bruge det, du lærer.
Undervisningen veksler mellem oplæg og praksisøvelser, hvor du og dine holdkammerater får lov til at bruge jeres viden aktivt i arbejdet.
En stor del af din uddannelse foregår ude i oplæring, og du vil mærke en klar sammenhæng mellem det, du lærer på skolebænken hos os og de oplevelser, du får ude i din oplæring.
Når du uddanner dig til pædagogisk assistent, foregår en stor af din uddannelse i oplæring. Oplæringen begynder på hovedforløbet, hvor du bliver ansat som elev i en kommune. Du kan læse mere om ansøgning af elevplads på de enkelte kommuners hjemmesider.
I oplæringen får du lov til at afprøve al din viden i den virkelighed, du uddanner dig til at arbejde i. Du får en oplæringsvejleder tilknyttet, som støtter og vejleder dig gennem forløbet. Oplæringen for pædagogisk assistenter foregår typisk i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, døgninstitutioner samt bo- og væresteder for voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Husk at du får elevløn på dit hovedforløb – både når du er ude i oplæring og tilbage på skolen.
På grundforløbene har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Det præcise beløb afhænger af din alder, og om du bor ude eller hjemme hos dine forældre.
Når du er færdiguddannet pædagogisk assistent, kan du få job i børnehaver, vuggestuer og fritidsklubber, på skoler, opholdssteder og alle mulige steder, der arbejder med mennesker. Behovet for pædagogiske assistenter er stigende, og du vil opleve, at flere kommuner har fået øjnene op for den værdi, du kan tilføre det pædagogiske arbejde.
Du har også adgang til mange spændende mellemlange videregående uddannelser som fx pædagog eller socialrådgiver. Du vil opleve, at du på disse uddannelser har en klar fordel, når du kommer med en baggrund som pædagogisk assistent.
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for videreuddannelse, kan du kontakte vores vejledere, der kan hjælpe dig videre.
Du kan også tage kurser og efteruddannelser på Social- og Sundhedsskolen Fyns videreuddannelsesafdeling.
Mange spørgsmål kan melde sig, når du skal vælge uddannelse.
Du har måske spørgsmål om økonomi, adgangskrav, uddannelsens længde, videreuddannelse og jobmuligheder.
Alt dette kan vores uddannelsesvejledere hjælpe dig med.
Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • Persondatapolitik • Tilgængelighedseklæring • Whistleblowerordning