Lup pædagogisk assistent

Forside / Oplæringen / Lokale undervisningsplaner / Lup pædagogisk assistent

Social- og Sundhedsskolen Fyn betaler elevens undervisningsmaterialer i forbindelse med skoleperioderne. Det vil sige, at bøger og andet materiale stilles frit tilgængeligt for eleven.

Eleven forventes at medbringe egen PC, og der kan forekomme begrænset egenbetaling i forbindelse med udadrettede aktiviteter, for eksempel studieture.

Det lokale uddannelsesudvalg for Social- og Sundhedsskolen Fyn (LUU) samarbejder med oplæringsstederne omkring de overordnede rammer for elevernes oplæringsperioder med en målsætning om at skabe sammenhæng mellem skole og oplæring.

Generelle optagelseskrav

På UG.dk kan du læse om de generelle optagelseskrav for PA-uddannelsen.
Eleven kan starte på PA-uddannelsens hovedforløb, når hun eller han har bestået grundforløbets 2. del og har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver omkring sit oplæringsforløb.

Eleven skal søge oplæringsplads direkte hos en kommune eller hos Region Syddanmark. Find mere information om oplæringen her.

Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer IKV
Ministeriets uddannelsesbekendtgørelser beskriver en række kompetencekrav, som skal være til stede forud for optagelse på PA-uddannelsen, og det er med afsæt i disse, at eleven vurderes som optagelsesberettiget eller ej. Her kan du finde uddannelsesbekendtgørelsen for PA.

Her kan du se lokale undervisningsplaner for PA-uddannelsens hovedforløb  

Læringsaktiviteterne er altid tilrettelagt, således at elevernes gennemsnitlige arbejdstids svarer til 37 timer om ugen.

Løbende bedømmelse

I alle skolens uddannelser forekommer prøver og standpunktsbedømmelser. Uddannelsesbekendtgørelsens kompetencemål samt PA-uddannelsesordningens fagmål anvendes i forbindelse med bedømmelsen af elevens læring og kompetenceudvikling i både skoleperioderne og oplæringen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til sit fag.

Standpunktskarakterer

Fag, som ikke udtrækkes til prøve, vurderes med en standpunktsbedømmelse, hvor der enten gives bestået/ikke bestået eller en karakter efter 7-trins skalaen (-3 til 12).

Prøver

Prøvefag udtrækkes blandt de uddannelsesspecifikke fag og grundfagene.

Udtrukne fag offentliggøres på skolens hjemmeside 3 uger før den første prøvedag. Alle udtrukne prøver og afsluttende prøver er med ekstern censur.

Du kan finde prøvevejledninger og de udtrukne prøvefag her.

Klageregler og særlige prøvevilkår

Find vejledningen for klager i forbindelse med eksamener her.

Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • PersondatapolitikTilgængelighedseklæringWhistleblowerordning

Søg
Skip to content