Humøret var højt og forventningerne har været store i de sidste to uger, for omkring 550 oplæringsvejledere har nemlig lagt vejen forbi vores skoler i Odense og Svendborg til en række særlige temadage. Omdrejningspunktet for temadagene var nye fælles læringsmaterialer til SOSU-elever, som de fynske kommuner, OUH, Psykiatrien og Social- og Sundhedsskolen Fyn har samarbejdet omkring.
Disse nye læringsmaterialer vil styrke samarbejdet mellem skole og oplæringssteder, men målet er især, at endnu flere SOSU-elever skal opleve en uddannelse af høj kvalitet, som de færdiggør til tiden.
Uddannelseschef Charlotte Sigurdsson førte taktstokken på afviklingen af temadagen, og hun er imponeret over det store engagement, som oplæringsvejlederne viste på temadagene:
“Vi er helt overvældet over den store interesse, praksis har vist for initiativet. Der har været en rigtig god gejst og en tydelig stemning af, at kommunerne og regionen vil stå sammen med os om at skabe de bedst mulige oplæringsforløb for vores elever. Derfor er det også rigtig godt, at vi sammen med oplæringsvejledere, gennem det fælles læringsmateriale, får et fælles sprog og en fælles retning på vores arbejde. Ved at tage eleverne endnu mere i hånden i fællesskab og øge fokus på fælles sprog og refleksion er målet, at flere elever gennemfører uddannelserne, og at vi får uddannet endnu dygtigere medarbejdere til området”.
Hvis du er nysgerrig på det fælles læringsmateriale, kan du finde det på vores hjemmeside:
Blangstedgårdsvej 4
5220 Odense SØ
EAN: 5798000558076
A P Møllers Vej 39
5700 Svendborg
EAN: 5798000561168
Østre Hougvej 101
5500 Middelfart
EAN: 5798000561175
29575746
Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • Persondatapolitik • Tilgængelighedseklæring • Whistleblowerordning