Forside / Nyheder / Ikke-kategoriseret / Nye uddannelsesbekendtgørelser
10.01.2022

Nye uddannelsesbekendtgørelser

Nye uddannelsesbekendtgørelser

Der er udstedt nye bekendtgørelser for SSA-, PA- og SSH-uddannelserne. Se links til bekendtgørelserne længere nede.

Bekendtgørelserne beskriver justeringer af uddannelserne, og de træder i kraft pr. 1/8 2022. På LUU-møder på begge uddannelsesområder i juni måned beslutter LUU overgangsordningen mellem gammel og ny bekendtgørelse. Der er fundet småfejl i bekendtgørelserne, som vil blive rettet snarest.

Justeringerne er størst på grundforløbene, hvor der nu udelukkende figurerer kompetencemål, og hvor antallet af mål er minimeret. På hovedforløbene på SSA og SSH er målene gennemskrevet med en betoning omkring empati, relationer og refleksion, lige som der er kommet præcisering af mål om GDPR og dokumentation. Afsluttende prøve er også blevet præciseret i bekendtgørelserne. På PA er hovedforløbet ikke gennemskrevet, da man stadig afventer evaluering af uddannelsen, som forventes før sommer.

FEVU/SEVU arbejder pt. i forlængelse af udstedelsen af uddannelsesbekendtgørelser på reviderede uddannelsesordninger, som forventes at komme i høring snart.

Som led i arbejdet med reviderede uddannelsesbekendtgørelser, som er ændret bredt på erhvervsuddannelsesområdet, har STUK udarbejdet en taksonomivejledning, som I kan orientere jer i. Den finder I her.

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse: Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om uddannelsen til social- og sundhedshjælper: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om uddannelsen til social- og sundhedsassistent: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent (retsinformation.dk)

Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • PersondatapolitikTilgængelighedseklæringWhistleblowerordning

Søg
Skip to content