Antimobbestrategi

Forside / Oplæringen / Antimobbestrategi

Gældende også for andre former for krænkende eller grænseoverskridende adfærd end mobning

På Social- og Sundhedsskolen Fyn har vi fokus på at skabe og vedligeholde et attraktivt og sundt læringsmiljø, hvor alle trives. Det kræver, at vi har et generelt fokus på at styrke vores fælles opmærksomhed på og oplevelse af fællesskab, ansvar, åbenhed og mod – og andre stærke værdier, der bidrager til vores bærende værdi professionalisme.

Vi tror på, at mobning kan forebygges med opmærksomhed på vores værdier. Men vi anerkender også, at mobning findes, og at skolen skal tage ansvar for at håndtere mobningen og bringe den til ophør.  

Denne antimobbestrategi indeholder retningslinjer for, hvad vi skal gøre i situationer, hvor elever udsættes for mobning eller anden krænkende eller grænseoverskridende adfærd. Strategien definerer de generelle rammer, mens den konkrete situation afgør de specifikke initiativer, der kan rette op på situationen.

1. HVAD ER MOBNING?

Mobning kan have mange forskellige udtryk og være:  

Især verbal mobning kan være vanskelig at afgrænse. Hvad nogen ser som mobning ser andre måske som kærligt drilleri. Netop derfor er værdierne fællesskab, ansvar, åbenhed og mod så vigtige: Vi er nødt til at udvise nysgerrighed og tale om det, når vi er i tvivl. 

Alle elever og medarbejdere på Social- og Sundhedsskolen Fyn har pligt til at reagere, når de er vidne til mobning eller vidende om, at mobning finder sted. Det samme gælder ved andre former for krænkende eller grænseoverskridende adfærd. 

2. FOREBYGGELSE AF MOBNING

Alle har ansvar for at bidrage til at forebygge mobning og andre former for krænkende adfærd.

HVEM HAR ANSVARET?
FOR HVAD?
Ledelsen
  • Gøre antimobbestrategien synlig og vedligeholde kendskabet til den blandt medarbejdere og elever.
  • Tilvejebringe rammer for tilrettelæggelsen af fællesskabsfremmende arrangementer blandt eleverne.
  • Tage teten på mobbesager, når mobning anmeldes.
Underviserne
  • Prioritere fællesskabsfremmende aktiviteter for eleverne.
  • Tage ansvar for at sikre en omgangstone, der afspejler respekt og tolerance og i øvrigt skabe rammer i undervisningen, hvor fællesskab, ansvar, åbenhed og mod er centrale værdier.
  • Sikre mulighed for, at klassens/holdets fællesskab eller mangel på samme italesættes. Eventuelle konflikter skal løses så tidligt som muligt.
  • Være særlig bevidst om egen rolle som autoritet og rollemodel og udvise særlig opmærksomhed på, at relationen til eleverne altid forbliver professionel.
Eleverne
  • Bidrage til og deltage i klassens/holdets fællesskab og fællesskabs­fremmende aktiviteter og sikre, at klasse-/holdarrangementer både i og uden for skoletid inkluderer alle.
  • Behandle hinanden med respekt og tolerance både i det fysiske rum og digitalt på sociale medier og signalere, at der er plads til alle trods forskelligheder.
  • Sige fra over for drillerier, mobning og anden krænkende adfærd og reagere, hvis nogen behandles nedværdigende eller grænseoverskridende.

Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • PersondatapolitikTilgængelighedseklæringWhistleblowerordning

Søg
Skip to content