Forside / Nyheder / Internationalt / SOSU Fyn til Kick Off i Belgien
23.11.2018

SOSU Fyn til Kick Off i Belgien

“New Teaching & Learning in Mental Health” hedder projektet, som uddannelsesleder Dorte Skou skød i gang denne måned i Turnhout, Belgien sammen med Morten Munch (pædagogisk koordinator) og Helle Steffensen (international koordinator).

Skolen blev i slutningen af 2017 kontaktet af den belgiske uddannelsesinstitution HIVSET, idet de var interesseret i at lære mere om SOSU Fyns pædagogiske arbejde med eleverne. Tidligere i år blev partnerskabet godkendt og udover Belgien og Danmark deltager også en finsk erhvervsskole samt en psykiatrisk institution fra Tjekkiet i det EU-finansierede projekt.

I løbet af de tre år projektet strækker sig over, vil de øvrige projektdeltagere opleve, hvordan SOSU Fyn arbejder med læring og kompetencer samt skolen som det vitaliserende læringsmiljø. Lærere fra alle fire partnere samles til læringsaktiviteter i de forskellige lande i løbet af 2019-2021 og Odense Kommune bidrager også til projektet i forhold til koblingen mellem skolens og praktikkens arbejde med eleverne.

 

Copyright © 2024 Social og Sundhedsskolen Fyn. All Rights Reserved • PersondatapolitikTilgængelighedseklæringWhistleblowerordning

Søg
Skip to content