Er du klar på et karriereskift?

Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding
  • FRA SOCIOLOG TIL SOSU-ASSISTENT KLIK HER og læs hvordan Sandra gik fra at føle sig fanget bag et skrivebord til at være SOSU-assistentelev, der brænder for psykiatrien.

Brænder du for at arbejde med mennesker – og har du relevant erfaring?

Brug mindre tid på SU og kom hurtigere ud på arbejdsmarkedet med et forkortet grundforløb

Når vi modtager din ansøgning til grundforløb 2, kigger vi altid på, om du har noget relevant erfaring. Måske har du arbejdet ufaglært på et plejehjem eller i en børnehave, måske har du nogle HF-enkeltfag, en studentereksamen eller noget helt andet. Hvis det er tilfældet, har du mulighed for at få forkortet dit grundforløb 2, så du kan starte hurtigere på hovedforløbet af uddannelsen.

Det betyder en kortere uddannelse og mindre tid på SU

For at finde ud af, præcis hvor meget dit grundforløb skal forkortes, indkalder vi dig til en realkompetencevurdering (RKV), der på trods af det lange navn er en relativt ufarlig omgang.

En RKV foregår oftest over to dage. Den første dag løser du en række praktiske opgaver, som giver os et fingerpeg om, hvor meget erfaring du har med SOSU-relaterede opgaver i praksis. Hvis du har sat kursen mod en uddannelse til SOSU-assistent, er der også en mindre skriftlig opgave sidst på dagen. Dagen efter har du en samtale med en uddannelsesvejleder og en underviser, som har kigget på din RKV, og de fortæller dig, hvor meget du kan få forkortet af dit grundforløb, og hvornår du starter på hovedforløbet af din uddannelse.

Vi holder RKV løbende gennem efteråret på vores skoler.

Vil du vide mere om muligheden for at få forkortet dit grundforløb 2?

Vores uddannelsesvejledere står klar til at hjælpe dig videre. Du kan både kontakte dem over mail eller telefon, og du kan booke et personligt møde med dem. Læs mere her.

Vil du besøge en af vores skoler og se, om SOSU-faget er noget for dig?

Tjek datoerne for Åben Skole lige her. 

Vil du vide mere om grundforløb og uddannelserne til SOSU-hjælper og SOSU-assistent?

Læs mere her:

– Grundforløb 2

– SOSU-hjælper

– SOSU-assistent

Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding