I sommeren 2019 var Daniel Pedersen lige begyndt på grundforløbet med en drøm om at blive SOSU-assistent. Bag sig havde han jobs som dørmand, brolægger, ufaglært på et opholdssted og en masse erfaringer, håb og forventninger, der nu skulle omsættes i et helt nyt fag, hvor en del af fagets facetter ville prøve hans personlige grænser af. Et år senere er Daniel Pedersen i fuld gang med sin praktik i hjemmeplejen. En praktik, han havde været nervøs for:

“Jeg tror, der er en del, der lige som jeg har flest forbehold overfor praktikken i hjemmeplejen, fordi det er her, du får den allertætteste kontakt med borgerne. Det kræver jo meget af dig som person, når du skal ind i borgerens hjem og give dem omsorg og fx hjælpe dem med personlige pleje. Jeg kunne da også godt mærke, at jeg især i starten måtte arbejde en del med mine egne grænser”, fortæller Daniel Pedersen.

 

Den personlige udvikling fortsætter

Men grænser er til for at blive flyttet, og de skal i hvert fald ikke stå i vejen for Daniel Pedersens mål om at hjælpe andre mennesker. Derfor er han også gået til hjemmeplejens opgaver med krum hals, og det har endt ud i at være en fantastisk positiv oplevelse:

“Jeg har fået så utroligt meget godt ud af min praktik. De opgaver, som jeg før frygtede, er nu blevet hverdag. Selvom jeg stadig satser på at arbejde inden for psykiatrien, har den praktik i hjemmeplejen givet mig rigtig mange gode erfaringer, som jeg tager med mig videre”, fortæller Daniel Pedersen.

Selvom Daniel endnu har langt størstedelen af sin SOSU-assistentuddannelse foran sig, så har Daniel Pedersen allerede nu set en enorm personlig udvikling hos sig selv. En udvikling, som ikke kun har givet større personlig indsigt, men også nye faglige ambitioner:

“Jeg er blevet ret overrasket over, hvor meget jeg kan, og hvor meget jeg lærer om mig selv. Jeg elsker simpelthen den følelse, jeg får, når jeg overvinder mig selv og får rykket min grænser en tak længere ud. Før havde jeg jo næsten overbevist mig selv om, at SOSU-assistentuddannelsen var mere end rigeligt for mig. Men nu overvejer jeg at læse videre til sygeplejerske! Hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Det kan jeg da sagtens!”

En rollemodel

Siden Daniel Pedersen medvirkede i artiklen sidste år, har han fået flere henvendelser fra venner og bekendte, som roste ham for hans åbenhed i forbindelse med hans uddannelsesvalg. Et par stykker er endda gået så langt, at de også har søgt mod SOSU-faget, og det glæder Daniel Pedersen sig over.

“Omkring 4-5 af mine kammerater og bekendte er enten begyndt på SOSU-assistentuddannelsen eller er i gang med at søge ind, efter de har læst artiklen. Det er jeg da rigtig stolt og glad for. Især fordi det er sådan et spændende og alsidigt fag, der også kan give utroligt meget til typer som mig. Jeg håber, der er mange flere, der kan overvinde deres egne forbehold og give faget en chance”, siger Daniel Petersen.

I disse coronatider er der sikkert mange derude, der går og overvejer et karriereskifte til SOSU-faget. For mange kan det være et rigtig svært valg – især hvis man ligesom Daniel Pedersen har svært ved at se sig selv arbejde med visse dele af fagligheden. Men her har Daniel Pedersen også et godt råd:

“Det er svært at vælge uddannelse. Men det er de svære valg, der udvikler os mest, fordi de kræver mere af os. Hvis du har en passion for at arbejde med mennesker, så spring ud i SOSU-assistentuddannelsen og udfordre dig selv. Vi kan meget mere, end vi selv tror”.

Læs mere om mulighederne for en uddannelse med elevløn, praktik og gode jobmuligheder her.

NYHEDSBREV