Din uddannelse starter med et grundforløb!

Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding

På Social- og Sundhedsskolen Fyn kan du tage uddannelser til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent. Uddannelserne er alle delt op i grundforløb og hovedforløb.

Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for dig, der går i 9. eller 10. klasse, eller som er gået ud for mindre end 14 måneder siden.

Grundforløb 1 er designet til at give dig et solidt fundament for din videre erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 hjælper dig med at finde ud af, hvor dine interesser og talenter ligger, og hvordan du vil bruge dem, når du skal vælge, om du vil uddanne dig til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller tage en helt fjerde erhvervsuddannelse.

På grundforløb 1 har du grundfag som dansk og engelsk og spændende erhvervsfag som fx “Samarbejde og kommunikation” og “Personlig hygiejne, kost og livsstil”.

Arbejdsformen varierer, så du får både almindelig klasseundervisning og mulighed for at arbejde selvstændigt og  i grupper.

Du kan læse mere om grundforløb 1 her.

Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for dig, der har gennemført grundforløb 1 eller for dig, der afsluttede folkeskolen mere end 14 måneder før uddannelsesstart.

Når du ansøger om at blive optaget på grundforløb 2, vælger du også, om du vil læse til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent. Indholdet på grundforløb 2 er derfor tilpasset til den uddannelse, du har valgt. Lige som på grundforløb 1 har du grundfag og erhvervsspecifikke fag, som forbereder dig på hovedforløbet på din uddannelse.

Du kan læse mere om grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelserne her.

Du kan læse mere om grundforløb 2 rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen her.

Arbejdsformen varierer, så du får både almindelig klasseundervisning og mulighed for at arbejde selvstændigt og  i grupper.

Længden på dit grundforløb 2 kan variere efter hvor meget relevant erhvervserfaring, du har. Hvis du vil vide mere om afkortede grundforløb, skal du kontakte Social- og Sundhedsskolen Fyns uddannelsesvejledning.

Du kan læse mere om grundforløb 2 er.

Har du spørgsmål?

Vores vejlederteam står klar til at besvare alle dine spørgsmål omkring uddannelserne, deres opbygning og hvordan du bliver optaget på dem.

Du kan se, hvordan du kan kontakte vejlederne ved at klikke her 

Vælg et grundforløb på SOSU Fyn