Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark

Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark drives af SOSU Nord, Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens og Social- og Sundhedsskolen Fyn og samarbejder med landets øvrige SOSU-skoler.

Videnscentrets formål er at forberede elever inden for sundhed, omsorg og pædagogik på fremtidens arbejdsmarked, hvor velfærdsteknologi får en større rolle. Det sker gennem tre fokusområder, hvor vi indsamler og udvikler viden:

Velfærdsteknologi, Simulation og Innovativ læring.

Videnscentret formidler den indsamlede viden, så alle skoler styrkes i at sætte velfærdsteknologi, simulation og innovativ læring i spil på nye måder. Målet er at sætte velfærdsmedarbejderne i stand til at realisere potentialet i nye digitale løsninger og teknologier i samspil med borgeren.

På Social- og Sundhedsskolen Fyn

På Social- og Sundhedsskolen Fyn hører Videnscentret hjemme i ILTs lokaler på skolen i Odense Syd. I Videnscentret har Social- og Sundhedsskolen Fyn et fokusområde, der hedder innovativ læring, og her er der mange fælles snitflader med de forskellige aktiviteter, som ILT igangsætter på skolen..

Social- og Sundhedsskolen Fyn har i lang tid gået i front i forhold til at innovere på den måde, vi lærer på. Fremtiden kræver nemlig, at vi nytænker, hvordan eleverne træder ud i omsorgsopgaven. Ny teknologi på velfærdsområdet har utrolig mange brugsmuligheder – men de kræver alle sammen, at eleverne har en solid teknikforståelse og indsigt i brugen. Derfor skal velfærdsteknologi være en central del af elevernes uddannelsesforløb helt fra start. Vi arbejder med, hvordan det foregår og ikke mindst, hvordan vi realiserer de store potentialer, som teknologien kan have for elevernes faglighed.

 

Klik her for at besøge Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmarks hjemmeside

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark