SOSU Fyn afholdt regionsmesterskaber i SOSU Skills i Odense 5. okt. 2017

Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding

På billedet ses vinderne Clara Fedder Sørensen og Jeanette Nygaard Larsen fra SOSU FVH

Dygtige elever fra SOSU Fyn, SOSU Syd, SOSU FVH og SOSU Esbjerg dystede mod hinanden i deres fag.

Der var spænding i luften og store forventninger til eleverne, der deltog i årets regionsmesterskaber for social- og sundhedsassistentelever.

Eleverne løste en vanskelig sundhedsfaglig opgave, der udfordrede dem på deres sundhedsfaglige viden og evne til at kommunikere.

Opgaverne foregik som rollespil på en scene. Skuespillere varetog rollen som patienter, der havde brug for elevernes hjælp. Elevernes præstationer blev vurderet af et professionelt dommerpanel

Vinderne blev Clara Fedder Sørensen og Jeanette Nygaard Larsen fra SOSU FVH.

Vinderholdet går videre til DM i Skills den 18. – 20. januar 2018 i MCH i Herning.

Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel deltog i dagens arrangement, hvor han bl.a. holdt tale om SOSU-fagets vigtighed.

Der var omkring 600 tilskuere.

Fik du ikke det hele med – så se det igen her: 

Du kan gense dagen ved at klikke her. 

Fakta om arrangementet:

Tidspunkt: Torsdag den 5. oktober 2017 kl. 09:30 til 15:40

Sted: Klostermarkhallen, Athenevænget 6, 5250 Odense SV

Kontaktpersoner:

Underviser og sygeplejerske Berit Pedersen tlf.: 24 97 83 90 eller mail  BERP@sosufyn.dk

AC – Medarbejder Thomas Friis tlf.:  23 29 89 29 / 51 23 47 58 eller mail thof@sosufyn.dk

Klik her for program for dagen

 

 

Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding