Skills

Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding

På Social- og Sundhedsskolen Fyn udbyder vi mange spændende valgfag, og et af de valgfag er Skills. Det er dog ikke et helt almindeligt valgfag, for her får du nemlig muligheden for at blive valgt ud til at deltage i en landsdækkende konkurrence.

I de fire dage undervisningen forløber over, bliver du trænet i nogle af de ting, du kender fra undervisningen; f.eks. simulation, kommunikation med borger, medicineringer og mange flere ting. Du får altså muligheden for blive endnu dygtigere inden for uddannelsens kerneområder. Underviserne vælger efter de fire dage de elever ud, der har gjort det bedst. Derfra går turen til regionsmesterskaberne, og vinderne ryger direkte videre til Danmarksmesterskaberne i Skills.

Konkurrencen, og dermed også faget, er for elever under 25 år og udbydes på uddannelsen som social- og sundhedsassistent.

Om Skills

Skills er en organisation, der arrangerer de årlige Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser. Her konkurrerer både murere, tømre, konditorer og vores egne social- og sundhedsassistenter inden for hver deres faglighed.

Er du i praktik i forbindelse med konkurrencen, så frygt ej! Praktikstederne er nemlig vores vigtigste samarbejdspartnere, når det kommer til Skills. De er også interesseret i, at du bliver dygtigere, så du får typisk fri i forbindelse med træning og konkurrence.